Grøn Gourmetmad i Berlin

Vegansk mad Berlin

Jeg har efterhånden besøgt Berlin en del gange. Det er en fantastisk by, som byder både byder på en masse historie, dejlig mad, shopping, natteliv og afslapning. Derudover er det en utrolig billig by at holde ferie, hvor du kan bo på 5 stjernet luksus i en weekend for 700-800 kr. pr. person.

Når jeg er på ferie, synes jeg noget af det mest spændende er maden. Efter jeg har lagt min kost en del om fra den traditionelle danske kostpyramide til en mere grøn kost kan det være sværere at finde gode, spændende spisesteder. I Berlin har de nogle af de bedste vegetar- og veganerrestauranter, jeg har været på. Derfor har jeg lavet denne lille guide til mine landsmænd, som vil prøve anderledes mad på ferien. Jeg oplever at vegetar- og veganeske restauranter mange gang tænker lidt mere ud af boksen, og man får nogle kombinationer, som man ikke ser andre steder.

 

La Manu Verde

Kempinski Plaza in Ku’Damm

Uhrlandsstr. 181-183, 10623 Berlin

La Manu Verde ligger tæt på Ku’Damm, og er derfor forholdsvis nem at finde. Jeg anbefaler at booke bord, hvis I kommer til aftensmad.

Hos La Manu Verde er menukortet ca. 50% raw food – og den disciplin er de mestre i. Det er udelukkende vegansk mad. Det vil sige, at du ikke finder hverken mælkeprodukter eller æg i retterne på menukortet.

Her skal du bare prøve deres desserter! I Danmark indeholder en dessert for det meste måde æg og mælkeprodukter, men på La Manu Verde forstår de at lave dessert helt vegansk – fyldt med smag og opfindsomhed.

Vær opmærksom på at de har lukket om søndagen.

 

Cookies Cream

Behrenstr. 55, 10115 Berlin

Cookies Cream skal opleves – og oplevelsen starter allerede uden på gaden, hvor stedet kan være svært at finde. Det ligger inde i en baggård bag et stort hotel, men når du finder det, så er det det hele værd. De har både vegetar- og veganske retter. Atmosfæren på restauranten er rigtig god, og det er et meget energisk sted med et åbent køkken, så man kan følge med i at de fantasifulde retter bliver til.

Jeg vil anbefale at tage en 3 retters menu. Den koster ca. 270 kr., og så får du rig mulighed for at se, hvor spændende mad uden kød kan være.

Lucky Leek

Kollwitzstr. 54, 10405 Berlin

Lucky Leek er en super hyggelig og rigtig god vegansk restaurant. Der er en fantastisk service på restauranten, og retterne er meget fantasifulde og yderst velsmagende. Man kan både sidde inde. Den ligger i Prenzlauer Berg, så der er masse af steder at gå ud bagefter middagen også.

 

Kopps

Linienstr. 94, 10115 Berlin

Hos Kopps finder du traditionelle tyske retter – i veganske udgaver. Det er en sjov oplevelse at se hvordan de forskellige retter ser ud, og smager naturligvis. Der kan være mange holdninger til nødde-steg og køderstatninger af fx. soya og hvede – og sundhedsmæssigt ville jeg ikke spise der hver dag. Men det var en god og hyggelig oplevelse af være på Kopps. Derudover kan det være en måde at få lokket den kødspisende del af familien til at prøve vegansk mad.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s