Lækker og hurtig spinatret – bruges som forret, som tilbehør eller til pasta

P1010024

Denne ret er utrolig hurtig at lave. 10-15 minutter og du er klar til at spise – og den smager fantastisk. Jeg blev inspireret til at lave den på en ferie i Polen. Jeg troede ikke, at polsk mad var ret meget andet end kød og kål, men jeg blev meget positivt overrasket. Der er masser af vegetarretter på menukortene, og når man bestiller en salat er det en KÆMPE portion.

Der skal ikke bruge ret mange ingredienser, og den kan både bruges alene som forret, som tilbehør eller til pasta.

Ingredienser:

200 gram frisk spinat
1 stort løg,
2 fed hvidløg, fint hakket
100 gram champignon – skiveskåret
1 spsk hakkede soltørrede tomater (I olie eller lagt i blød)
Salt
Peber
½ tsk Muskatnød
Evt tynde skiver parmesan
Evt. frisk pasta
Solsikkeolie

Svits løg og hvidløg i solsikkeolie i ca. 3 min. Tilsæt champignon og steg ved høj varme, så champignonerne bliver gyldne brune – 5-7 min. Tilsæt spinaten og skru ned for varmen til middelvarme. Efter 5 min er spinaten reduceret meget i omfang og de soltørrede tomater tilsættes, og varmes kort. Smag til med salt, peber og muskat nød, og retten er nu færdig.

Når jeg bruger den til forret, anretter jeg det i en madring, så jeg får en flot rund form. Hvis du spiser ost, så læg tynde skiver parmesan på toppen. Du kan evt. servere noget godt brød sammen med.

Til pasta rives parmesanen groft over den varme ret.

P1010008P1010015

Spinatret